Det skal du kigge efter:
1. Hjemmesiden slutter ikke på .com
Vores hjemmeside er registreret som electra.trekbikes.com. Vores autoriserede forhandlere kan have anderledes hjemmesideadresser, men du vil aldrig se Electra benytte:
.club
.site
.top
2. Hjemmesiden benytter nonsensord eller bogstavkombinationer
Svindelhjemmesider benytter forskellige hjemmesideadresser (URL) for at fremstå reelle eller forvirre forbrugerne ved at vælge ord og bogstaver, der ligger tæt op ad kendte mærker.
3. Tilbuddet er for godt til at være sandt
Hvis en annonce fortæller dig, at din drømmecykel nu fås med 70% rabat, så lyver den. Klik ikke på annoncen. Giv dem ikke dine penge.
4. Hjemmesiden har indhold af dårlig kvalitet
Vi sætter en ære i at opbygge vores brand online og sikre, at vores autoriserede forhandlere har en lignende standard. Hvis hjemmesiden har et dårligt design, hvis sproget er sjusket, eller hvis der mangler produktoplysninger, produktbilleder osv., er det ikke en reel hjemmeside.
5. Hjemmesiden annoncerede på sociale medier
Du kan godt finde annoncer fra Electra og vores autoriserede forhandlere på sociale medier som Facebook og Instagram, men de falske hjemmesider er der også. Igen kan det betale sig at se på adressen (URL) og annoncens indhold, før du klikker.
6. Kontaktoplysningerne er tvivlsomme
Electra og vores forhandlere har en meget høj standard af kundeservice. Hvis du ikke kan få kontakt med den person, du vil købe fra, skal du ikke give dem dine penge.
7. Du kan ikke komme til at betale med kreditkort eller Dankort
En hjemmeside, som beder dig om at betale med kontanter, check, bankoverførsel eller ”money order”, er ikke en reel hjemmeside. Hvis en hjemmeside beder om oplysninger, der ikke burde være nødvendige for at købe en vare – som fx dit personnummer – bør du handle et andet sted.
8. Hjemmesiden er relativt ny
Du kan tjekke, hvor længe en hjemmeside har eksisteret ved at indtaste den på archive.org. Hvis siden er helt ny og tilbyder meget store rabatter, bør du ikke købe noget fra den.
9. Hjemmesiden beder dig ikke om at vælge en foretrukken forhandler
Alle Electra-cykler, som bestilles på internettet, skal leveres til montering hos en autoriseret Electra-forhandler. Hvis du ikke bliver bedt om at vælge en forhandler, du vil have cyklen sendt til, skal du ikke bestille din cykel på hjemmesiden.
Hvis du har mistanke om, at du er blevet offer for en falsk hjemmeside
Hvis du har mistanke om, at du er kommet til at give personlige oplysninger til en svindelhjemmeside, skal du ringe til din bank eller kreditkortselskab. Desværre er der ikke meget Electra kan gøre, hvis du har givet penge eller oplysninger til en falsk hjemmeside. Electra og deres forhandlere matcher ikke priser, der er fundet på falske hjemmesider.